Dream Theater: tre studerende, ét øvelokale og bandet bag progressiv metal
John Petrucci og John Myung, to venner fra Long Island, kom til Berklee College of Music i Boston i 1985 på udkig efter en trommeslager, der elskede progressiv rock og metal. De hørte Mike Portnoy i et øvelokale og begyndte at jamme sammen. Bandet hed dengang Majesty.
I 1988 opdagede deres første pladeselskab, at et andet band allerede ejede navnet. Portnoys far foreslog Dream Theater, navnet på en biograf i Monterey, Californien. Debuten „When Dream and Day Unite” udkom i 1989. Med den canadiske sanger James LaBrie indspillede de „Images and Words” (1992), og „Pull Me Under” kom i radioen og på MTV.
„Awake” (1994) bragte den første krise. Keyboardspilleren Kevin Moore meddelte under mixningen, at han forlod bandet for at satse på en solokarriere. Derek Sherinian, ansat til turnéen, havde to uger til at lære to timers meget kompliceret musik. Efter turnéens første del fik James LaBrie en voldsom fødevareforgiftning, der slemt skadede hans stemmebånd, og han var nedtrykt under store dele af turnéen.
Så kom „Falling Into Infinity” (1997), indspillet under pres fra pladeselskabet, der ville have endnu et „Images and Words” og en single som „Pull Me Under” og mente, at et mere metalpræget album var lettere at sælge. Sherinian spillede på det og på EP’en „A Change of Seasons”.
I 1999 svarede bandet med „Metropolis Pt. 2: Scenes from a Memory”, et konceptalbum på 77 minutter produceret af Petrucci og Portnoy. Det var det første med keyboardspilleren Jordan Rudess.
Derefter udgav de næsten et album hvert andet år: „Six Degrees of Inner Turbulence” (2002), „Train of Thought” (2003), „Octavarium” (2005), „Systematic Chaos” (2007) og „Black Clouds & Silver Linings” (2009).
I september 2010, efter 25 år, meddelte Mike Portnoy, at han forlod bandet, og Mike Mangini tog hans plads. Et år og fem dage senere udgav bandet sit 11. album, „A Dramatic Turn of Events”, det første med Mangini.
Med Mangini fortsatte bandet: „Dream Theater” (2013), „The Astonishing” (2016), „Distance Over Time” (2019) og „A View from the Top of the World” (2021), der med „The Alien” vandt en Grammy for bedste metalpræstation.
Så sluttede cirklen. Den 25. oktober 2023, tretten år efter at han forlod bandet, meddelte Portnoy sin tilbagevenden, efter gradvist at have forsonet sig med medlemmerne og genoptaget kontakten til LaBrie i 2022 ved bandets koncert i Beacon Theatre i New York. „Parasomnia” (7. februar 2025) er deres 16. album og det første med ham siden 2009.
Hvad er Portnoy værd alene? Han er en af de tre grundlæggere, producerede pladerne sammen med Petrucci og formede som trommeslager, hvordan Dream Theater lyder live. Han skrev teksten til „Midnight Messiah” på „Parasomnia” og spiller også i andre bands, som The Winery Dogs og Sons of Apollo. Hans trommesæt er berømt for sin størrelse: Tama-trommer, Sabian-bækkener, Tama Speed Cobra-pedaler, ProMark-stikker.
Først en undskyldning: vi har ikke Dream Theater på Kalisha endnu. Men det er vores generations største musikere, mestre og virtuoser. Det er ikke pop, ikke engang metalpop, og de satser ikke på støj. De går på scenen og gør deres arbejde. Folk elsker dem, husker dem, kan hver tone udenad, hver harmoni, hver melodi og den linje, de bærer. I det er alt perfekt.
Deres turné „An Evening with Dream Theater” i 2025 besøgte 30 amerikanske byer, fra 5. Hver aften spillede de „Parasomnia” i sin helhed. september til 25. oktober, og sluttede på Long Island. Spiller de i nærheden af dig, bliver du glad for, at du købte billet: folk rejser fra land til land for at se deres koncerter. Kom, du kommer ikke til at fortryde det. Tænk ikke, gå.
— Kalisha 🎧
Kunne du lide det? Appen er gratis at starte med.
Hent appen